slow-fashion-designer-mette-frejvald.jpg

DESIGNEREN BAG

“Med fokus på æstetik, umage og omtanke skaber jeg unikt tøj til kvinder, der ønsker smukke garderobefavoritter og langvarig tøjglæde.” - Mette Frejvald

Velkommen til METTE FREJVALD. Her er det mig, Mette, der skaber dit tøj. Jeg er designeren, konstruktøren, syersken og den, der med en kærlig hånd pakker og sender dit tøj.

Hos METTE FREJVALD er omdrejningspunktet god tid. Jeg har siden, jeg startede op insisteret på, at smukt kvalitetstøj tager tid. Alle styles laves først, når du som kunde har bestilt. Jeg laver ikke kollektioner, men supplerer løbende med nye styles, når jeg synes, tiden er til det. Jeg bruger den tid på at udvikle en ny style, som er nødvendig for et godt design.

Jeg vil meget hellere producere færre styles og bedre tøj, som jeg med glæde og stolthed kan sende afsted til mine kunder end producere hurtigt tøj i en dårlig kvalitet.

Mit brand er skabt ud fra en træthed og mæthed over den enorme overproduktion og det ressourcespild, som modebranchen desværre skaber. Den manglende etik og de urimelige arbejdsvilkår i en branche der ellers hylder skønheden og detaljen. Jeg kunne ikke stå inde for mit fag. Alting gik for hurtigt. Jeg besluttede at vise alternativet. Vise hvad godt håndværk er. Kvalitet over kvantitet. Der skal være værdi i det tøj, jeg laver, og det skal laves med omtanke og umage.

underskrifMetteFrejvald.jpg