Min iværksætterhistorie

I denne uge er det iværksætteruge. I år er temaet Grønne iværksættere i Danmark.

Jeg elsker selv at høre andres iværksætterhistorier og vil forhåbentlig komme til at læse og høre mange i denne uge.

Jeg vil i dette nyhedsbrev fortælle min egen iværksætterhistorie. Det er en historie om opstart af mit bæredygtige modebrand og en historie, som jeg, først for nyligt, har valgt at uddybe med en mere personlig fortælling. Jeg har altid adskilt mit arbejde med METTE FREJVALD og mit privatliv. Normalt, når jeg fortæller min iværksætterhistorie, plejer jeg at holde mig til virksomheden og de værdier, jeg arbejder udfra. Men som iværksætter udvikler man sig hele tiden. Jeg er blevet opmærksom på, blandt andet gennem mit netværk, at netop fordi min personlige historie er en meget stor grund til, at jeg arbejder med disse værdier, er den vigtig også at fortælle. Derudover har jeg med tiden erfaret, at min historie også kan hjælpe andre mødre eller fædre, der ønsker mere tid til deres børn og et liv som selvstændig, tættere på en beslutning.

Så i dag vil jeg fortælle om en anden måde at være iværksætter på. Jeg vil fortælle om mit koncept og om min måde at arbejde med mode og design. En mere bæredygtig måde. Og jeg vil fortælle om, hvordan jeg får arbejdsliv og et familieliv, der kræver lidt ekstra ressourcer, til at hænge sammen. Du får her første del af historien. Anden del fortæller jeg i mit nyhedsbrev, der bliver sendt afsted på fredag. Er du endnu ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du gøre der her: https://mailchi.mp/169e91811977/mette-frejvald-newsletter

Jeg har tidligere arbejdet for forskellige danske modevirksomheder. I slutningen af 2014 besluttede jeg mig for at skabe min egen virksomhed: METTE FREJVALD. Det var der to grunde til.

Den ene grund ligger hos min familie. Min mand og børn og især min datter.

Hun blev født i 2006. Det første år var meget kaotisk for vores familie. Hun var meget syg, sov ikke om natten, spiste ikke, ville ikke støtte på sine ben, blev mere og mere tynd og bleg. Vi var på sygehuset stort set hver uge, og hun blev undersøgt for rigtig mange ting uden lægerne fandt en forklaring.

Først da hun blev et år, fandt vi ud af, at vi ikke bare havde et sygt barn. Vi havde et handicappet barn. Silke, som min datter hedder, fik konstateret en sjælden form for rygmarvsbrok. Kort fortalt er hendes nerver til blære, tarm og det ene ben ødelagt allerede i fosterstadiet.

Det betød, at vi nu skulle til at finde ud af, hvordan vores liv kunne være med et handicappet barn. Først skulle vi have hende ovenpå igen, og vi valgte sammen, at jeg skulle gå hjemme med hende, indtil hun var klar til dagpleje. Der gik 1,5 år, inden hun var oven på igen efter diverse infektioner, maveproblemer mm., som hun havde fået det første leveår.

I al den tid havde jeg god tid til at tænke over vores liv og ikke mindst mit arbejdsliv.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være der for min datter, når hun havde brug for det.

Jeg kom derimod meget i tvivl, om jeg ville tilbage til modebranchen. Pludselig blev det en meget ligegyldig branche for mig. Jeg gad ikke længere de ting, der var ligegyldige eller overfladiske. Efter det vi havde været igennem og stadig skulle igennem, var mange ting bare vigtigere end andre at bruge tid på.

Jeg endte med i nogle år at arbejde deltid i en vuggestue og samtidig have tid til hospitalsindlæggelser, undersøgelse og alt det praktiske, der følger med et handicap. Det var på mange måder et okay arbejdsliv for mig, fordi det kunne hænge sammen derhjemme, og jeg fandt mig egentlig godt tilrette. Jeg savnede dog mit fag og at være ambitiøs omkring mit arbejde. Jeg savnede bestemt ikke modebranchen, men at arbejde med mit håndværk, designe og gøre det jeg er bedst til og passioneret omkring.

Og det er den anden grund til, at jeg valgte at blive selvstændig og starte mit eget brand. Jeg ville tilbage til mit fag og lave tøj på en ordentlig måde. Jeg følte en træthed og mæthed over den enorme overproduktion, ressourcespild, manglende etik og urimelige arbejdsvilkår, som er en del af modebranchen. En branche der ellers hylder skønheden og detaljerne. Jeg havde en helt overordnet lyst til og behov for at gøre noget andet. Lave bedre design, bruge tid på fordybelse, producere på en ordentlig måde, give forbrugeren et alternativ. Jeg ville gerne genvinde respekten for mode og glæden ved vores tøj.

Nu var næste skridt for mig at finde ud af, hvordan jeg fik de to ting til at hænge sammen. At have tid til min datter og arbejde med det jeg allerhelst ville, men på min måde. Det har jeg fundet min løsning på, og det fortæller jeg om på fredag, hvor du får anden del af min iværksætterhistorie.